|
||||||||
|
Serbien |
llSerbisk kultur |
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
Serbien er præget af sin placering, sin historie og sin ortodokse
religion. Men også de store minoritetsgrupper af albanere, ungarer,
bosniaker, romaer, kroater, slovaker, makedonere og andr folkslag
har været med til at præge landet.
Selv mener man, at placeringen mellem øst og vest har betydet mest
for kulturen. Og rigtigt er det, at landet historisk set har været
presset af store nabolande gennem århundrede. Således har
Albanien, Østrig-Ungarn og det osmanske rige påvirket kulturen. Det
skal dog ikke glemmes, at det gamle Byzans både har givet serberne
deres religion, og har påvirket dem meget.
Landet rummer mange historiske seværdigheder. Her skal bl.a. nævnes det historiske gamle fæstningsanlæg, Kalamagdan, der ligger meget smukt i Belgrad med front mod Savaflodens udløb i Donau. Samt en række urgamle ortodokse klostre, der er placeret i bjergene mod syd og syd-øst, og er under UNESCO's beskyttelse som verdens kulturarv. Også maden er en kulturarv mellem øst og vest, og som resten af Balkan byder den på rigtigt gode oplevelser. Kolo, dans i kreds, er en traditionel gammel serbisk folkedans.
Og ofte har dansene navn efter komponisten, som Neven Kolo, Veloko
Backo Kolo, Draganovo Kolo og så videre. Serbisk folklore er en blanding af slavisk mytologi og serbisk episk poesi. Ofte er de på vers, og kan være på mere end 500 linier, med præcis 10 stavelser pr. linie og cæsur efter 4. stavelse. Indholdet er ofte noget med "Kære gud, et stort mirakel", "årsdag", "de har kæmpet til sommerdags middag", og så videre. Serbisk musik stammer fra middelalderen, og er stærkt præget af både det folkelige og af kirken. Den fremføres på Gusle, et et-strenget instrument, der stammer fra osmansk tid. Folkemusikken har haft et opsving i det 19. årh., og den traditionelle folkemusik er stadig populær i landdistrikterne. |
|||||||
|
||||||||
