|
||||||||
| Montenegro |
llMontenegro (Crna Gora) - De sorte bjerges land |
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
Montenegro - De sorte bjerges land. Montenegro eller Crna Gora, som landet selv kalder sig, er med sine 600.000 indbyggere et meget lille land. Men som de andre Balkan-lande er det både meget smukt og stærkt varieret, ligesom landet har helt egen natur og fremtræden Navnet Crna Gora betyder sorte bjerge, og hentyder til de vældige bjergmassiver i landets indre og mod nord, der gennemskæres af de store voldsomme floder som f.eks.Tara-floden, der danner Europas dybeste, længste og smukkeste canyon. Mod syd langs Adria-havet hersker et meget lunt, solrigt og behageligt klima, der giver store forudsætninger som turistland for Europas sol-hungrende befolkning, hvilket man da også har blikket stift rettet imod. Efter Jugoslaviens opløsning under de seneste Balkan-krige, fortsatte Crna Gora et statsfællesskab med Rest-serbien. Dette ophørte dog i en "vis" fælles forståelse som Serbien var tvunget til at acceptere i juni 2006, da et flertal på 55,5% havde stemt for en deling. At flertallet for en deling ikke blev større, skal nok ses i, at landets behagelige klima har tiltrukket et stort serbisk mindretal, der enten ikke stemte, eller stemte imod. Dette serbiske mindretal, der hastigt er ved at forsvinde tilbage til Serbien, har gennem mange år stået for de mere forretningsmæssige tiltag - herunder også turistfaciliteterne. |
|||||||
|
||||||||
|
|
|---|