|
||||||||
|
Bosnien-Hercegovina |
llBosnisk kultur |
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
Osmannerne var tilstedet i mere end 450 år, og det har i høj grad præget kulturen. Kulturen i Bosnien og Hercegovina (BiH) er på en charmerende måde præget af sin fælles fortid med kelterne, avarerne, helenere, slaverne og bogumilerne samt de store riger under Aleksander den Store, Romerriget, Bysans, Osmannerriget og Østrig-Ungarn. Men også romaer og jøder har sat deres præg på kulturen. Da osmannerne var tilstedet i mere end 450 år, har de i høj grad præget kulturen, hvilket også ses på bynavnet Tuzla, der på osmannisk betyder salt, hvilket floden Spreča også har leveret i mere end 1.000 år. Men ud over religion, arkitektur som broer og moskeer har osmannerne også præget mad, musik, sange og meget andet. Dette skyldes især, at osmannerne sendte fyrster, embedsmænd, handelsfolk og soldater rund i det enorme rige, der også omfattede Mellemøsten og Kaukasus. Samtidig havde osmannerne forståelse for handelens store betydning for samfundets udvikling og velstand, og inviterede handelskaravaner til at rejse rund i riget for at handle. Denne udveksling har bl.a. ført til, at en Istanbul-forstad hedder Yeni Bosna (lille Bosnien), hvor over 100.000 bosniske borgere var bosat. Efter nogle år under osmannerne var der en vis religionsfrihed, hvilket også er grunden til at de 2 andre af 3 store religioner er til stede i landet. Men dette gav også muligheden for, at forfulgte folkeslag kunne komme til BiH og få et fristed på lige fod med landet egne befolkninger. Således kom f.eks. jøder til landet efter fordrivelse fra Spanien, og i gennem mange år levede forskellige folkeslag og religioner side om side i indbyrdes forståelse og accept, der var så stor, at man ligefrem fejrede hinandens højtider. Og det var også helt normalt, at man giftede sig ind i hinandens familier, og alligevel bevare hver sin religion.
|
|||||||
|
||||||||