Trods mange historiske fællestræk, har Balkans befolkninger et forbavsende forskelligartede kulturelle udtryksformer.

Kulturelt er regionen bl.a. præget af de mere end 2000 årige handelsveje, der gik øst-vest og nord-syd. Og langs disse veje skete en kunstnerisk, litterær og musikalsk påvirkning.

Tidlig slavisk kultur var præget af præget græsk og romersk indflydelse, senere en stærk byzantinsk indflydelse, og al dette førte til den første lokale kunst omkring år 1.000.

Tidlig Balkan-billedkunst er især fresker i de mange middelalder-klostre i Makedonien og Serbien. Og klostrene, der blev bygget i år 1100-1500 kan deles i 3 arkitektoniske grupper, Raska-skolen, makadonske-skole og Morava-skolen. 

Slovenien og Kroatien havde sine egne romanske og gotiske kirkebyggerier. Og under Venetiansk herredømme langs Dalmatiens kyst kom sen-gotik og renæssancen til området. I Bosnien er bevaret et stort antal stecci-gravsten fra den ketterske sekt, Bugomilerne.

Tyrkertiden var ikke god for udviklingen i den lokale kunst, til gengæld opførte tyrkerne moskeer, minareter, termer og broer i fremragende kunstneriske kvalitet.  

Der er ingen udpræget nationallitteratur på Balkan, men områderne har gensidigt påvirket hinanden. Litteraturen var stærkest i Serbien, hvor de mange klostre virkede som kulturcentre, der hentede sin inspiration fra folkepoesien og kampene mod tyrkerne. Og man skal da ikke helt glemmer den store bosniske forfatter Ivo Andric, der fik Nobels Litteraturpris i 1961