|
||||||||
|
Balkan |
llBalkans historie |
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Da Balkan er en stor region, er vanskeligt at tale om en egentlig fælles historie, men der har dog været betydelige fælles udviklinger. Det dynamiske sammenstød mellem Afrikas, Asiens og Europas kulturer har gennem årtusinde ført til skabelse af høje civilisationer i området omkring det østlige Middelhav, og denne udvikling har gennem årtusinde også præget Balkan. Balkan har således været underlagt illyrerne, Bysans, romerne og ikke mindst osmannerne. Ser man på tidlig tid, er det en udbredt albansk opfattelse, at albanerne nedstammer fra illyrerne, der beboede store dele af området ved Adriaterhavet i oldtiden. Det var før slaverne, som serberne, kroaterne og slavonerne kom til Balkan, hvilket skete omkring år 600-700. Og selv om illyrerne er kendt fra bl.a. romerske kilder, og at teorien om den illyriske afstamning faktisk virker sandsynlig, er der dog ikke arkæologiske eller filologiske kilder og undersøgelser, der entydigt viser dette. I midten af 14-tallet blev Balkan rendt over ende af osmannerne, og de blev der i omkring 450 år. Herved blev Balkan en del af et enormt rige, der også omfattede store dele af Kaukasus og Mellemøsten, og det kom til at præge Balkans befolkninger. Osmannerne var muslimer, og indførte denne religion. Men samtidig sendte de embedsmænd, soldater, højtuddannede teknikere, samt adelige og gejstlige rundt i provinserne, ligesom de motiverede til handel, så fremmede handelskaravaner blev et næsten dagligt syn i byerne. Og al dette blandede kulturerne over hele riget - også på Balkan. Efter osmannerne, kom Østrig-Ungarn til Balkan, og i 1920-erne udråbte serberne den Jugoslaviske Republik, der dog først blev rigtig effektiv efter 1943, hvor den blev proklameret af partisanerne, der repræsenterede befolkningerne på Balkan. I 1991 begyndte en løsrivelse fra Jugoslavien, der førte til nationalistiske krige og Jugoslaviens undergang. Og dette stoppede med Dayton-freden i 1995, men allerede i 1999 begyndte en ny krig i Kosovo, der dog hurtigt sluttede igen med Kosovos løsrivelse. |
||||||||
|
||||||||