|
||||||||
|
Balkan |
llDet moderne Balkan |
|||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Det moderne Balkan er stort set på samme udviklingsniveau som andre Europæiske lande. Dog er det fortsat stadig muligt at finde steder, hvor tiden holder en pause, men det findes også uden for Balkan. Men ser man på løsningerne, bærer de ofte præg af fortiden, der har været meget anderledes end i Skandinavien. Og på grund af Balkans placering, har det været under påvirkning af høje civilisationer, som nærheden til Europa, Afrika og Asien har medført. Senest har osmannerne påvirket hele Balkan i 450 år, hvor man flyttede rund med soldater og embedsmænd, og skabte livlig handel over hele det enorme rige. Balkan betyder faktisk bjerge. Og ser man bort fra nogle få store frodige flodsletter, præges landskabet i høj grad af de store grønne bjerge. Men disse barrierer har også været med til at præge befolkningen på Balkan, der ofte har kunne isolere sig i små samfund godt skjult i smukke dale. Disse historiske påvirkninger har også præget religionerne, hvor Balkan oprindelig var ortodoks-kristent, medens katolicismen senere kom ind fra sydvest. Og sammen med osmannerne kom den muslimske tro, og senest er de sefardiske jøder kommet til fra Spanien. I væsentlighed præger dette både nutidens befolkning, arkitektur, madvaner - og alt andet på en yderst charmerende måde. Men det betyder ikke, at alle landene på Balkan er ens, for det er de slet ikke. Og selv inden for samme land er der opstået egne kulturelle særpræg med stor variation. For den rejsende er Balkan således en utrolig varieret og afvekslende region med meget store oplevelsesmæssige værdier. |
||||||||
|
||||||||